"Blodets bånd" af Sidsel Sander Mittet

 Org. titel:  Blodets bånd, Morika 3 – Forlag: Forlaget Facet – Udgivet: 2015 – Sidetal: 330 – Sprog: Dansk 

Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet. 4/5 stjerner

"Korau, Eshri og deres venner har slået Oryndro i Makan og reddet Aubr, men krigen er langt fra overstået. Selvom hilaer og morikanere nu kæmper side om side, er deres forenede styrker ikke nok.

Hvis de skal vinde krigen, må anderledes kræfter i spil. Alt har sin pris, men de er nødt til at gå videre på trods af store personlige omkostninger.

Samtidig kaster historien sin skygge ind over flokken, og snart må de sande, at det er nødvendigt at konfrontere fortiden for at vinde fremtiden."

Blodets bånd er tredje og sidste bog i Morika-trilogien af Sidsel Sander Mittet.

Du kan læse mine anmeldelser af "Rent blod" her og "Vildhunden & panteren" her. 

Fortællingen om Morika fortsætter hvor vi forlod dem i "Vildhunden & panteren". Eshri, Korau og vennerne vandt slaget mod Oryndro i byen Makan, og søger nu tilhold i Nriha-skoven, som bliver modstandsbevægelsens lejrs. Et halvt år går, og en dag møder Eshri og Aubr nogle flygtninge som fortæller at Oryndros ledere, adlen, er samlet et sted. Der sker store begivenheder og slag, og de unge venner bliver udfordrede på deres rejse mod kampen mod Oryndro. 

”Mit hoved var fyldt med de udflydende synsindtryk fra kampen. Før havde de forekommet mig smukke, nu gav de mig kvalme. Det var ikke en idyllisk blomstereng, jeg havde kigget på, men et blodigt slag.”

Ikke nok med at Sidsel Sander Mittet har skrevet en spændende fantastyforælling med et magisk og kreativt univers, så tager hun også aktuelle problematikker op så som racisme, undertrykkelse homofobi og krigstraumer. Hun beskriver hvordan at vennerne er blevet et år ældre, men også hvordan de mentalt er blevet meget ældre, og er blevet udsat for fysiske såvel som mentale mén. Mittet formår at skabe en fin balance mellem problematikkerne og fortællingen om venskab og kærlighed. Hun viser hvordan at sammenhold og accept giver mange uventede og gode muligheder. 

Historien er også barsk og dramatisk, hvilket styrker historien og ikke gør den for sød og uskyldig. Som hun skriver et sted i bogen: Krig er ikke ædelt, men død og meningsløshed.  På grund af den til tider barske stemning, følte jeg også endnu mere med karaktererne under læsningen, og delte både deres sorg og glæder. 

Der var et par enkelte steder, hvor at jeg følte at fortællingen gik lidt hurtigt, og at der var visse elementer der var lidt for belejlige for karaktererne i den givne situation, men det er også det eneste jeg kan sætte en finger på. 

”I takt med at vi havde udkæmpet flere og flere kampe, havde vi fundet en ny samhørighed. Der var stadig et os og et dem i lejren, men os var krigerne og dem var alle andre.”

Jeg var meget spændt på at det læse sidste bind i Morika-trilogien, og jeg må sige, at bogen levede op til mine forventninger! Jeg kom til at holde endnu mere af karakterne, og det var svært at sige farvel til dem, da sidste side var vendt. Mittet har formået at skrive en god afslutning hvor at historien blev bundet fint sammen og at der ikke var nogle detaljer som stod ubesvarede tilbage. Jeg er ikke færdig med vennerne endnu, og jeg går og håber på, at der en dag kommer flere fortællinger om Eshri, Oryn, Korau og vennerne.